Af Paw Rytter

Selvom der er rekord mange VE-projekter under udvikling i Hjørring kommune, oplever forvaltningen at mange af projekterne reelt er gået i stå. Der er mange årsager, der kan forklarer den manglende fremdrift. Renterne er steget, priserne på vindmøller og cement er steget. Kort sagt er alt steget. Det er eneste, der ikke er steget, er prisen på el – vel og mærke når vinden blæser.

Optimisme syd for Løkken

Men enkelte projekter holder forsat skruen i vandet. Et af dem er solcelle- og vindmølleprojektet syd for Løkken. Til Nordjyske udtaler Mads Sørensen, som er en af opstillerne:

– Vi har lige haft møde, hvor vi selvfølgelig drøfter den generelle situation. Vi tror stadig fuldt og fast på det, og arbejder videre på at realisere planerne.

Mads Sørensen mener ikke at forudsætningerne for projektet har ændret sig væsentligt siden de startede planlægningen og han også en oplevelse af større forståelse for projektet i lokalområdet.

Begejstret eller bekymret?

LøkkenPosten vil gerne høre hvad du mener om planerne syd for Løkken? Måske er du begejstret ved udsigten til billig el til Løkken Varmeværk eller måske er du bekymret for at Vindmøllerne vil spænde ben for den fremtidige udvikling af Løkken. Hvis du har noget på hjerte, så kan du sende et debatindlæg til LøkkenPosten på debat@loekkenposten.dk.

3 Comments

  1. Jeg syntes det er et godt projekt. Jeg har ikke noget imod de vindmøller. Jeg havde endda nok håbet på flere i Hjørring Kommune. Vi har sommerhus i Løkken og er slet ikke af den overbevisning, at det vil skade løkken som by – tværtimod! Der kommer nogle midler til de lokale.
    Mvh Ida

    1. Det vil nok gavne Løkken en del mere hvis disse møller ikke kommer i vejen for at Børglum Kloster kommer på Unescos Verdensarvsliste.

  2. Jeg er meget enig med Bodil Dam. Det må være muligt at forbeholde nogle områder, som skal være fri for vindmøller. Området omkring Børglum Kloster er sådan et område. Hvis jeg havde et sommerhus i den anden ende af landet, ville jeg måske også synes at vindmøllerne skulle stå der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *