Af Paw Rytter

Agri Energy mellem Smidstrup og Rakkeby er førende indenfor udviklingen af den teknologi, hvor restfibre fra produktionen af biogas omdannes til biokul ved hjælp af pyrolyse.

Kort talt er pyrolyse en proces hvor kulstofholdigt biologisk materiale opvarmes til høje temperature i et iltfrit miljø. I den proces udskilles der brandbare gasser og olie samt den ovennævnte biokul.

Hos Agri Energy anvendes den udskilte olie og gas til opnå de høje temperature, der skal til for at holde processen kørende. Kort sagt skal der “kun” bruges energi i opstarten af processen.

I den bedste af alle verdner ville biokul være nogenlunde identisk med trækul. Men verden er ikke ideel. Biokullet kan indeholde PAH-stoffer, som kan være kræftfremkaldende og desuden er svært nedbrydelige.

Derfor har miljøministeriet bedt miljøstyrelsen under i hvilket omfang biokul indeholder PAH-stoffer, samt hvilken miljømæssige konsekvenser, det har, hvis biokul spredes på agerjord. Bekymringen går på om de skadelige stoffer kan optages i afgrøder eller forurene grundvandet.

Men naboerne til pyrolyseanlægget er også bekymrede for det der bliver lukket ud gennem skorsten på anlægget. Derfor har de taget kontakt til Søren Egge Rasmussen fra enhedslisten og fået ham til at stille et par spørgsmål til miljøministeren. Spørgsmålene kan læse nedenfor.

Vi vender tilbage, når der foreligger svar fra ministeren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *