Af Paw Rytter
I forlængelse af sidste års polemik om parkeringsforbuddet for autocampere på Løkken strand har Hjørring kommune iværksat to høringer for at blive klogere på, hvad du mener.
Den ene høring går på om der skal indføres et parkeringsforbud for autocampere på Løkken strand i perioden 1. juni til 1. septemper, mens den anden høring omhandler etableringen af fire parkeringspladser med faciliteter til autocampere.
Er håndtering af spildevand en kommunal eller en privat opgave?
Udefra set udsender Hjørring kommune blandede signaler. På den ene side overvejer kommunen at opretholde det kontroversielle parkeringsforbud på Løkken strand og på den anden side er denb parat til at lægge sig ud med ejerne af kommunens campingspladser ved at tilbyde autocampere services, som hidtil er varetaget af campingpladserne.
Hvad siger campingpladserne?
I et opslag på facebook gør indehaveren af Løkken Familiecamping, Lando Henlov, sig følgende tanker om Hjørring kommunes overvejelser:
I mit erhverv som campingpladsejer synes jeg det er forrykt at bruge vores fælles skattekroner på noget som alle campingpladser i kommunen har i forvejen og hvor kommunen skaber konkurence mod de etablerede campingpladser der har ganske udmærkede forhold for at tømme/fylde og overnatte.
I princippet ville en autocamperturist med det her forslag, kunne feriere i Løkken området i 14 dage uden at betale en krone for overnatninger, betalt af dig som skatteyder i Hjørring.
Forestil dig lige hvordan Løkken og omegn vil se ud i fremtiden med gratis forhold for autocampere på kommunefinansieret tømmepladser i Løkken. Der vil være risiko for autocamperkaos på alle parkeringspladser, markveje, sideveje, grusstier, osv.
De vil overnatte ved kirken, på markedspladsen, skolen etc.
Fordi campingpladserne er blevet udkonkurreret. Hvis Kommunen kunne garantere og håndhæve skiltning mod overnatning på disse steder var det en anden snak.Men de resurser har de desværre ikke.
Måske er tiden en anden?
Campingpladserne er presset fra flere sider. Folketinget overvejer at lempe planloven og Naturstyrelsen og kommuner etablerer shelters, hvor turister kan campere/overnatte gratis. Spørgsmålet er om Hjørring kommunes planer om at stille services til rådighed for autocampere, falder i samme skuffe eller om det er noget andet?
Hvad mener du? Mener du som Lando Henlov, at det er forrykt, at bruge skattekroner på services, som private aktører allerede tilbyder? Eller tænker du at de skattekroner er givet godt ud? Uanset hvad din holdning er, så vil Hjørring kommune gerne høre om den.
Høringssvar kan sendes til:
teamvej@hjoerring.dk
eller via brev til:
Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Att. Team Vej

Der skal ikke stormer biler på stranden
Hej … jeg forstår ikke at autocamper ikke må være på stranden om dagen indtil 22 aften og så må de tage på campingplads om aften til overnatning til overnatsparkering 150 kr med brug af faciliteter .
Hvor de selv sørger for betaling og strøm
Men der skal sættes skilte op hvor de kan holde om natten ved stranden
Vi skal jo alle have en god ferie i Løkken ⛱️🚐🌞
Hvem siger at Autocampere ikke må være på stranden om dagen ?????.
De er der da om dagen, men nogle er der også om natten.
Tømme faciliteter er altid godt ,et rør op ad jorden ned til kloakken er nok og en prop på toppen til at løfte af,kan ikke koste meget.
Es sollten Stellen zugewiesen werden und abends ist bitte der Strand Richtung Campingplatz (Pflicht) zu verlassen, dann kann man auch wieder Natur sehen anstatt nur große Wagen/Camper
Autocampere kan holde på campingpladser eller på en mark, der bliver indrettet til formålet. Alle, der har en camper, har som regel også en cykel, som de kan bruge, når de skal til stranden, hvis de ikke har en rollator eller er i stand til at gå.
Hvis stranden bliver plastret til med de store campere, mister vi det flotte syn af stranden og badehusene, som er et ikon for Løkken strand.
Dem, som har et badehus, de betaler for, mister al udsigt til havet. Hvor kønt er det lige at kigge ud på en parkeringsplads?