Af Paw Rytter
Hjørring kommune har fået tilladelse til forbuddet mod autocampere på Løkken strand af Nordjyllands Politi. Det er imidlertid uklart på hvilket hjemmelsgrundlag forbuddet bygger på. I kommunens sagsfremstilling til Teknik- og Miljøudvalget nævnes kommunalfuldmagten som lovgrundlag. Men det er nu engang færdselsloven og vejloven, der regulerer rammerne for kørsel og parkeringsforhold.
Derfor har LøkkenPosten forsøgt at orientere sig lidt i paragrafferne. Vi er nået frem til, at det må være færdselslovens §92, som Nordjyllands Politi har taget udgangspunkt i. Denne paragraf omhandler nemlig mulighederne for færdselsindskrænkninger.
Stk. 1. 3. pkt. giver mulighed for forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader. Såfremt man mener at autocampere udgør en selvstændig færdselsart, vil man kunne udstede et kørselsforbud med henvisning til denne del af paragraffen.
Normalt bruges termen færdselsart imidleritd i forbindelse med kørsel til at skelne mellem fx. fodgængere, cykler, knallerter og motorkøretøjer. Vi har ikke kunne finde nogle eksempler på, hvor der skelnes mellem fx autocampere og minibusser i forhold til kørsel.
I §92. stk. 4. begrænses muligheden for kørselsforbud. Her står at vejmyndigheden (Hjørring kommune) ikke kan forbyde færdselsarter, herunder etablere bilfrie zoner, på private fællesveje, medmindre der gives samtykke fra politiet og grundejerne.
Hvem ejer stranden?
Det er nærliggende at tro, at det er kommunen, der ejer stranden. Men faktisk tilhører det meste af stranden de bagvedliggende grundejerforeninger. Det betyder, at Hjørring kommune, skal have samtykke fra ejerne af de berørte matrikler.
Det er muligt, at Hjørring kommune har indhentet samtykke, men såfremt det er tilfældet, ville det formentlig have fremgået af den sagsfremstilling, som dannede grundlag for Teknik- og Miljøudvalgets beslutning.
LøkkenPosten har kontaktet Nordjyllands Politi for at få afklaret, hvad der er op og ned i sagen. Vi vender tilbage, når der er nyt.

Stranden er stats ejer den tilhørende ikke grund ejeren
Det er ikke helt rigtig, store dele af stranden tilhører de bagvedliggende grundejerforeninger. Men i praksis betyder det ikke så meget, da alle har ret til at færdes og ophold sig på stranden. Men i forhold til et parkeringsforbud, så er jeg pænt sikker på, at grundejerne skal afgive deres samtykke. Men som sagt kun “pænt” sikker. Derfor er jeg ved at undersøge det nærmere.
Det er super godt , at der nogen som vil arbejde med dette emne.Der er ikke forskel på en FIAT 500 og en Autocamper de er begge indregistreret som et M 1 kørertøj.